Udgangspunkt i borgerønsker

Den kommende borgerserviceløsning til digital forvaltning i Din åbne Kommune-projektet baseres på borgernes ønsker og behov.

Det er helt unikt, at borgerne i kommunerne inddrages i udvælgelse af, hvad indholdet i løsningen skal være. Borgerne i Skagen, Frederikshavn, Løkken-Vrå og Skørping kommuner spørges om deres ønsker og behov i forbindelse med etableringen af digital borgerservice og selvbetjening.

Projektet arbejder på højtryk med at tilrettelægge denne undersøgelse, der både vil foregå via internettet og via skriftlige spørgeskemaer. Flere øvrige projekter om borgerservice baseres på ‘eksperternes’ vurderinger og beslutninger – www.voreskommune.dk under Det Digitale Nordjylland har det modsatte udgangspunkt: at spørge borgerne først.

Borgerundersøgelsens 1. fase afsluttet

Rigtig mange tak for hjælpen til de mange borgere og virksomheder, der har videregivet deres ønsker og behov i forhold til fremtidens digitale forvaltning.

I udviklingsarbejdet mod fremtidens internetportal med digital borgerservice blev en lang række borgere og virksomheder i projekt-kommunerne kontaktet af Din Åbne Kommune i juni/juli måned 2001.
Anledningen var indsamling af data til en stor undersøgelse, der skal belyse borgere og virksomheders ønsker og behov i forhold til digital borgerservice i fremtiden.

Blandt de mange indsendte svar er der trukket lod om forskellige dejlige præmier. Klik her for at se, hvem de heldige vindere er

Skriv et svar